Både i København og i Århus arbejdes der nærmest i døgndrift med udviklingen af vores nye hjemmesider baseret på TING.
Den næste aktivitet er at blive klar til at lukke betabrugere ind på de to nye sites. Vi er netop nu i gang med at sikre, at søgning, visning, integration til bibliotekssystemet samt basale ting i selve CMS-systemet som minimum fungerer. Samtidig er en stor flok kolleger i gang med at overføre indhold fra de eksisterende hjemmesider. Inviterede betabrugere bliver inviteret “indenfor” i løbet af en uges tid, og samtidig vil vores brugere få adgang til de to betaversioner via et link fra de eksisterende hjemmesider.
Den endelige lancering af ding.TING forventes i løbet af december, men da vi i allerhøjeste grad har brugerens oplevelse i fokus, skal de væsentligste funktioner fungere ordentligt, før vi åbner sitet for den brede del af brugerne.
De hjemmesider, der lanceres, afspejler hvor vi er kommet til nu. Vi har etableret fundamentet for vores fremtidige udvikling, en komponentbaseret platform, som vi håber mange andre vil medvirke til videreudvikling af. Der mangler således stadig meget i forhold til, hvad vi gerne vil, og derfor vil nye realeases kunne forventes i en lind strøm langt ind i det nye år, så vi vil kunne åbne for nye funktioner, i takt med at udviklingen skriver frem.
Alle er velkomne til at komme med udviklingsønsker på vores ønske.TING, der findes på http://alice.gnit.dk/. Ønskerne vil af brugerne på sitet blive stemt op, og dermed bidrage til vores fremtidige prioritering,
Mens vi endnu venter, er du velkommen til at kigge med på de to nye demosites, som indtil videre ligger på:
Ting




