Danmarks 7 professionshøjskoler har indgået aftale med DBC om en samlet biblioteksløsning. Løsningen bygger på DBCs open source baserede systemudvikling.

Når de studerende på ét af de 82 biblioteker under Danmarks 7 professionshøjskoler
i fremtiden søger i professionshøjskolernes informationsressourcer, behøver de ikke længere dele deres søgning mellem skolens traditionelle biblioteksdatabase og Internettets søgemaskiner.

I sektorløsningen indgår nemlig, at Professionshøjskolerne etablerer deres egen databrønd, der uafhængigt af medier integrerer alle informationskilder og præsenterer ét samlet, relevant sæt af materialer og links.

I praksis betyder det både en stor berigelse og kvalificering af den studerendes videnindsamling og studiearbejde og et farvel til de traditionelle barrierer mellem de klassiske biblioteksdatabaser og Internettet.

Professionshøjskolernes databrønd anvender DBCs Open Search søgeteknologi – En teknologi, hvis styrke er, at informationsressourcer, metadata og digitale objekter relateres til hinanden og præsenteres efter type (Integrated search) – og at søgningen på lidt længere sigt også vil række ud over databrøndens egne kilder med samtidig søgning i relevante kilder udenfor brønden (Federated search).

Første fase af sektorløsningen til professionshøjskolerne er Integra, DBCs nuværende bibliotekssystem.

I 2010 etableres professionshøjskolernes databrønd med Open Search teknologien.

I takt med at de seks øvrige hovedprojekter i DBCs open source baserede biblioteksløsning: Open Resource Sharing, Open Catalog, OLS Netpunkt, Open Management, Open Acquisition og Open Circulation, færdigudvikles vil de blive integreret i sektorløsningen, så den kommer til at udgøre en fuld open source baseret biblioteksløsning i serviceorienteret arkitektur.

Sektorløsningen dækker:
Professionshøjskolen University College Nordjylland
Professionshøjskolen VIA University College
Professionshøjskolen Lillebælt University College
Professionshøjskolen Syddanmark University College
Professionshøjskolen Sjælland University College
Professionshøjskolen Metropol
Professionshøjskolen UCC, University College

Sektorløsningen for de 7 professionshøjskoler omfatter 82 biblioteker.

For yderligere information kontakt:

Baggrundsinformation
Baggrunden for DBCs Open Library Strategy er visionen om at understøtte bibliotekernes indsats for at styrke vidensamfundet gennem nyudvikling og fremtidssikring af den bibliografiske og it-mæssige infrastruktur i Danmark.

Nøgleordene i DBCs Open Library Strategy er open source, åbne standarder, serviceorienteret arkitektur, avanceret søgeteknologi og databrøndteknologi.

I IT-arkitekturmæssig forstand betyder databrøndteknologien sammen med en serviceorienteret arkitektur, at brugeren kan nøjes med en browser, mens al funktionalitet, selv den funktionalitet, som bruges mest intensivt og kræver høj driftseffektivitet og ultrakorte svartider, kan administreres, driftsafvikles og vedligeholdes i fælles konsoliderede driftsmiljøer.

TING præsenteres på konferencen, og der afholdes en workshop med fokus på Open Source som en strategi for etablering af en integreret søge-platform.

Next Library un-conference afholdes den 14.-16. juni i Århus.

Hvor Open Source handler om fri brug og viderebearbejdning af kildekode, handler Open Content om fri brug og viderebearbejdning af tekst- og medieindhold. Formålet med Open Content er med andre ord den samme som for Open Source, nemlig at gøre tekst- og medieindhold bredt tilgængeligt. 

Typiske eksempler på Open Content er artikler, lærebøger, reference- og dokumentationsmaterialer, men det kan også være billeder, lyd og video.  

Ligesom ved Open Source er ejerforholdet og anvendelsesretten til Open Content defineret i form af en licens, der specificerer rettigheder og pligter for hvordan indholdet må anvendes, kopieres, viderebearbejdes og om – samt på hvilken måde – det må anvendes videre i kommercielle sammenhænge. I Open Content licenserne indgår også pligten til at tilbageføre viderebearbejdet tekst til licensejerne.  

Ofte anvendte licenser er varianterne under GNU Free Documentation License: GFDL og GNU FDL, men der findes en række andre, faktisk en mindre jungle af forskellige Open Content licenstyper, der hver især giver forskellige større og mindre frihedsgrader i anvendelsen af materialet. 

Det nok mest kendte eksempel på Open Content er Wikipedia, der om noget har bevist, at grundtanken i Open Content om at ”pulje” viden i fællesskab giver merværdi. Wikipedia publiceres under GNU Free Documentation Licensen. 

Fælles for Open Content er, at det skal publiceres i systemer, der er åbent tilgængelige.
Det betyder at Open Content ikke må udgives i proprietære eller krypterede filformater. Viderebearbejdede tekster skal føres tilbage i en form, der er læsbar for alle. Er teksten viderebearbejdet og udgivet i trykt form, skal trykforlægget være tilgængeligt i et ikke krypteret format. 

I forhold til Open Library Strategy og brønd.TING er det først og fremmest brugerspor som for eksempel  ”Andre-der-har-lånt”, der vil blive defineret som Open Content. Et andet område er brugerskabte data, dvs. brugernes tags, kommentarer, ratings, anmeldelser osv. 

Brønd.TING projektet afholder i løbet af forsommeren en workshop, der bl.a. handler om at beslutte under hvilken eller hvilke licenser projektets Open Content skal publiceres.

Software, hvor man kan få adgang til kildekoden uden omkostninger og har mulighed for at videredistribuere ændringer baseret på kildekoden, kaldes free software eller Open Source. Modsætningen hertil er lukket kode, også kaldet proprietær kode, der kun er tilgængelig for ejeren af den. 

Fælles for free software og Open Source er, at der er defineret bestemte ejerskabsforhold og regler omkring adgangen til kildekoden og regler for videreudvikling og videredistributionen af den. 

Kildekoden er den tekst som programmøren har skrevet i et givent programmeringssprog. For at kunne ændre i softwaren skal man have kildekoden. 

Kort historik

Tilbage i halvfjerdserne, i softwarens barndom, tænkte ingen på at ophavsretsbeskytte software. Softwaren var som regel bundet til en bestemt type maskine, der var så dyr, at omkostningerne til udvikling af softwaren var beskeden i sammenhængen. 

Udviklingen af mere avancerede styresystemer og billigere hardware betød, at software fik en stigende værdi. Det satte gang i den ophavsretslige beskyttelse. Til stor ærgrelse for mange it-udviklere. Blandt andet Richard M. Stallman, der mente at softwareudvikling bliver bedst, når udviklere har mulighed for at samarbejde og bygge videre på eksisterende kode uden ophavsretslige hegnspæle og pigtråd. 

Richard M. Stallman grundlagde i 1983 ”Free Software Foundation”. Stallman er også ophavsmand til ”GNU Projektet”. Kombineret med Linuxkernen udgør GNU projektet ”GNU/Linux”, det operativsystem, der i dag blot kaldes Linux.

Open Source bygger på samme grundprincip om åben udvikling i fællesskaber, men er, hvad angår definition af ejerskabsforhold og rettigheder/pligter i forhold til hvordan kildekoden anvendes, en videreudvikling af free software.
 
Forskellen mellem Free Software og Open Source

Free Software er frit tilgængeligt og må bruges, ændres og videresælges i form af nye programmer. Free Software er ikke nødvendigvis gratis, selvom det ofte er tilfældet. Programmer, der er baseret på Free Software skal blive ved med at være frit tilgængelige. I modsat fald mister man retten til at bruge den fri kode. 

Open Source er en forretningsmæssigt orienteret variant af free software, der i forskellige licenstyper præciserer rammerne for, hvordan kildekode og programmer må videreudvikles og videredistribueres. 

Open Source communities

Et Open Source community udgøres af de parter, der udvikler og deler kode og udvikling indenfor et bestemt område. Et Community kan drives af en instans eller en person. DBC kommer til at drive communitiet omkring OLS softwaren. 

Visionen bag vores open source strategi

Den strategiske begrundelse for at vi udgiver vores softwareportefølje under Open Source tager udgangspunkt i vores Open Library Strategy, hvor vi stiller software til rådighed for kunder og samarbejdspartnere. Formålet er at bibliotekernes og DBC´s strategier kan møde hinanden og i samarbejde blive en del af en større, fælles udviklingskraft. 

Mere specifikt er det vores mål:

• At deltage i allerede etablerede sammenhænge dér, hvor vi benytter free software eller Open Source software på en måde, der matcher disse miljøer, ex Plone, Apache, Linux osv.
• At etablere et langsigtet udviklingsfællesskab med kunder og samarbejdspartnere på relevante nutidige, men også fremtidige platforme, hvor stadig flere projekter udvikles i  open source.

For at møde de strategiske mål er det væsentligt, at vores software publiceres med licenstyper, der er almindeligt accepterede og samtidig understøtter, at vi både vil udgive middleware komponenter og koden bag webservices som Open Source.

Softwaren bag middlewaren i TING publiceres helst under GPL ver. 3 , medmindre der er bindinger ift GPL ver. 2 i fremmede komponenter, vi gerne vil inkludere. I de tilfælde kan vi blive nødsaget til at publicere under GPL ver. 2.

Softwaren bag webservices publiceres under Affero GPL, da A-GPL tager højde for problematikken omkring webservices.

Det er således copy-left-kravene der i sidste ende har fået os til at vælge blandt de mange mulige åbne licensformer, idet øvrige brugerkrav allerede er stærke i de fleste licentyper i relation til Open eller Free Software.

Så dette MÅ du gøre med TING-software:

Bruge – Undersøge – Bearbejde – Kopiere – Distribuere

Dette SKAL du gøre, hvis du bearbejder koden:

Offentliggøre dine ændringer

Grundlæggende er open source en licensform, man kan udgive software under. Et community er derimod en logisk konsekvens af den åbenhed og frihed en open source licens giver. Licenserne stiller intet krav om community, og vi mener, det er vigtigt at gøre sig dette forhold klart. I forhold til TING så er vi i gang med at afklare licensdelen, det vender vi tilbage til en anden gang.

Den menneskelige faktor
Hvordan sikrer vi os, at vi får opbakning og bidrag til udviklingen? Uanset hvor godt et program, man har, skal brugerene gerne give deres ændringer tilbage. Den del er afhængig af, at den enkelte bruger (person eller organisation) har midler til og ønske om at bidrage til fællesskabet. Er det nok at fortælle om succeshistorier (Linux, Emacs m.fl.) eller skal der mere til?

Den tekniske faktor
Når så en bruger leverer kode, bugreports eller andet tilbage, skal det vurderes og eventuelt indgå i prioriteringen og endelig indgå i selve programmet.
Et er at sætte svn op, skabe forum for debat mm. Den svære del er at vurdere ny kode fra communityet og integrere det i programmet. Den opgave påtager TING sig.

Værktøjer
For at understøtte den menneskelige og tekniske faktor sætter vi svn op til både databrønden og til brugergrænsefladerne. Derudover Bugzilla til databrøndens issue tracking og en wiki til dokumentation samt testserver. Vi stiller selvfølgelig også lignende værktøjer tilrådighed for brugergrænsefladerne.

Der er hjælp at hente
Vi er heldigvis ikke de første, der står med disse overvejelser. Til licensdelen har vi stor glæde af It- og Telestyrelsens vejledning om open source og får juridisk rådgivning udefra. Derudover har vi stor erfaring fra forskellige andre open source projekter som vi selvfølgelig inddrager i TING.

ps. Vi samler løbende links om open source på ma.gnolia.

Med Open Source og Share Alike tankegangen som centrale elementer ser vi TING som et fundament for en optimal udnyttelse af de ressourcer bibliotekerne har til udvikling af den digitale informationsformidling.

For at alle kan udnytte ressourcerne, skal de kunne udtrækkes på flere niveauer.

• Webservice som f. eks. i REST
• JSON som kan integreres (embed’es) på siden
• Plugins i CMS
• Plugins i forskellige platforme (Facebook, Myspace, Igoogle)

Vi har endnu ikke lagt os fast på de teknologier, der kan udnytte APIerne, men vi skal kunne dække niveauerne, der går fra supernørd, webdesigner til systemadministrator.