Ting

TING’s Open Source model

TING-softwaren publiceres under General Public License, GPL-famillien. På den måde understøtter vi alle de rettighedsmæssige formål.

Udviklingskraften i TING-projektet bliver større og vi kan med GPL licenserne være mere sikre på at få del i den fremtidige udvikling ovenpå vores egen, etableret af kreative udviklere, end vi kan med en del af de andre Open Source licensformer.

Softwaren bag middlewaren i TING publiceres helst under GPL version 3, medmindre der allerede er bindinger i forhold til fremmede komponenter, som vi ønsker at inkludere. I de tilfælde kan vi være tvunget til at publicere under GPL version 2.

Softwaren bag TING’s webservices publiceres under Affero GPL, fordi A-GPL tager højde for problematikken omkring webservices og publiceringen i Service Orienteret Arkitektur.

Det er copy-left-kravene der i sidste ende har fået os til at vælge blandt de mange mulige åbne licensformer, idet øvrige brugerkrav allerede er stærke i de fleste licenstyper i relation til Open eller Free Software.

Så dette  I gøre med TING-software:

  • Bruge – Undersøge – Bearbejde – Kopiere – Distribuere

Dette skal I gøre, hvis I bearbejder koden:

  • Offentliggøre dine ændringer – helst til fællesskabet! 

Praksis skabes omkring et Open Source community. Dér publicerer vi middlewarekode, webservicekode, dokumentation, skemaer, osv.

Den frie ret til at anvende TING-fællesskabets software gør det ikke mindre væsentligt, at vi selv tager det fulde ansvar for at videreudvikle, supportere og vedligeholde softwaren. Det vil også inkludere releaseplaner og inklusion af bidrag, der vurderes at være egnet til redistribution.

Share/Save/Bookmark

Kategorier

Tag Cloud

Flickr Photostream

    DBs årsmoede 02DBs årsmoede 03DBs årsmoede 04DBs årsmoede 05DBs årsmoede 06DBs årsmoede 07

Kort om TING

TING er et samarbejde mellem Århus og København biblioteker.